0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jens Mørch
Grafik : Jens Mørch

Farvel til terrorens år 2016

Antallet af terrorangreb verden over blev i 2016 mere end firedoblet i forhold til sidste år, viser optælling. Terroren rammer sjældent i Vesten, når man sammenligner med lande i Mellemøsten og Nordafrika.

FOR ABONNENTER

Selv om klokken havde passeret midnat natten mellem 2. og 3. juli sidste år, var gadebilledet livligt i Karrada, en bydel i Iraks hovedstad Bagdad.

Det var i slutningen af ramadanen, og efter at have fastet hele dagen var mange af beboerne i det hovedsageligt shiamuslimske og ganske velstående kvarter ude for at spise på restaurant eller købe ind – da en kølebil lastet med et usædvanlig potent sprængstof sprang i luften ud for et stort indkøbscenter.

Eksplosion i Karrada, der kostede 324 mennesker livet og blev årets voldsomste verificerede terrorangreb i hele verden, er symptomatisk for terrorens år 2016: Iraks hårdt plagede befolkning blev ifølge en opgørelse fra det kollektivt redigerede opslagsværk Wikipedia angrebet af terrorister ikke færre end 539 gange. Det svarer til næsten halvandet angreb om dagen – hvilket med stor afstand gør Irak til det land i verden, som i det forgangne år blev udsat for flest terrorangreb.

Wikipedia – som ikke er fejlfrit, men har kildeverificeret mange af sine opslag – har i 2016 optalt i alt 1.775 terrorangreb i verden mod 401 året forinden. Næsten en tredjedel af alle angreb i det forgangne år ramte Irak. Dermed står det også klart, at den største del af terrorens byrde bæres af lande uden for den vestlige sfære.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce