Det var med en blanding af frygt og stolthed, at italienerne vågnede op til nyheden om, at to betjente havde uskadeliggjort den formodede gerningsmand til terroraktionen i Berlin i en ildkamp natten til 23. december i en forstad til Milano.
Myndighederne og pressen var stolte over de to politifolks årvågenhed. Men samtidig mindede tuneseren Anis Amris tilstedeværelse ved en rutebilstation i udkanten af millionbyen Milano om, at Italien i flere år har været mødested for en række af de terrorister, som har hærget store europæiske byer som Paris, Bruxelles, London, Madrid og Nice i de seneste år.




























