Man skulle tro, at Marek Rutkowski var havnet det helt forkerte sted.
Han var en af frontfigurerne i den polske Solidaritetsbevægelse og var en af de første, der blev fængslet, da det kommunistiske regime indførte undtagelsestilstand i et forsøg på at kvæle kravet om frihed og demokrati. Siden var han blandt de første, der kunne indtage en plads i parlamentet efter omvæltningerne og det demokratiske valg i 1989.
Alligevel stod han tirsdag aften som en de forreste i køen til en katolsk mindehøjtidelighed, der er blevet samlingspunkt for de nationalkonservative polakker.
Messen i Warszawa markerer, at det nu er fem år og ni måneder siden, et polsk militærfly med blandt andet daværende præsident Lech Kaczynski styrtede med ned over Smolensk.
