Det er lige før, det næsten ikke er nogen overdrivelse at sige, at det er hurtigere at cykle end at køre i tog i Thailand. Tag for eksempel hovedbanegården i Bangkok.
Når man tager toget nordpå, er man efter en times kørsel stadig ikke nået ud af hovedstaden. »Togene er meget langsomme, og de er meget beskidte. Det bryder jeg mig ikke om«, siger Chantakan Wipattum, der skal rejse fra Bangkok op til den nordøstthailandske by, Udon Thani.




























