Det svenske politi modtog onsdag aften oplysninger fra svenske borgere om mistænkelig opførsel ved pengeautomater i og omkring Malmø.
»Vi kan bekræfte, at vi har været ved pengeautomaterne på grund af mistanke om bedrageri. Jeg ved ikke så meget mere, end at vi har været til stede ved automaterne. Men jeg har ikke fået bekræftet, at der er blevet arresteret nogen«, siger talsmand for politiet i Region Syd Fredrik Bratt ifølge Sydsvenskan.




























