Udbrændte biler, blå blink, og betjente presset til at skyde mod stenkastende bøller i indvandrerforstaden Rinkeby nordvest for Stockholm mandag aften har fået massiv opmærksomhed fra især amerikanske medier, beretter dagbladet Dagens Nyheter.
De beretter, at historien fra Rinkeby var mest læste på Washington Posts website i går, at New York Times kører tophistorier på sagen, og at CNN har en mand på stedet under overskriften: 'Se, hvad der sker i Sverige'.
Det sker, efter USA's præsident, Donald Trump de seneste dage er blevet voldsomt kritiseret og latterliggjort for sine udtalelser på et vælgermøde i Florida i weekenden.
Her talte han om forbindelsen mellem flygtninge og terrorisme og udbrød så:
