Den kinesiske præsident, Xi Jinping, er allerede en af de mest magtfulde kinesiske ledere i årtier. Men han er fast fokuseret på at bevare sin magtbase, og derfor har han øjnene stift rettet mod et møde til efteråret, hvor måske helt op til fem ud af de nuværende syv medlemmer af politbureauets stående komité skal udskiftes. Den stående komité er det mest magtfulde organ i det kinesiske kommunistparti, og for præsident Xi er det derfor afgørende, at han får sine egne folk valgt ind. Hans plan kan dog kun lykkes, hvis han sikrer ro og stabilitet, og derfor har statsapparatet øget kontrollen med kinesiske medier og slået hårdt ned på kritikere. Men for præsident Xi Jinping er det også vigtigt at holde den almindelige befolkning i ro, og det kræver, at han bevarer stabiliteten på et andet område - økonomien. I denne uge er hele det kinesiske parlament med dets 2.987 delegerede samlet til den årlige folkekongres i Beijing. Det er primært en ren paradeforestilling - bortset fra i søndags, hvor den kinesiske premierminister, Li Keqiang, holdt en åbningstale. Her sagde han, at Kinas vækstmål for 2017 vil være på »omkring« 6,5 procent, hvilket er lidt under sidste års mål på 6,5 til 7 procent. »En vigtig grund til at understrege behovet for stabil vækst er at sikre beskæftigelsen og forbedre folks liv«, sagde Li Keqiang ifølge New York Times fra talestolen og tilføjede: »Det planlagte mål for dette år er realistisk«. Hidtil har Kina været i stand til at nå sine vækstmål, men både økonomer, erhvervsfolk og politiske iagttagere har deres tvivl om, hvorvidt Kina kan fortsætte med at have en så høj vækst. Dels bliver Kinas økonomi mere og mere udviklet, og dels har landet en betydelig industriel overkapacitet. Men foreløbig er der ingen tegn på, at den kinesiske ledelse er villig til at gennemføre grundlæggende reformer. »Stabilitet er fortsat nøgleordet. Hvis den kinesiske ledelse tog hårdt fat, ville det få store konsekvenser i form af bl. a. fabrikslukninger og flere arbejdsløse, og dermed ville den kinesiske ledelse risikere, at mange vendte sig imod den«, siger Lars Bo Larsen, der er souschef på den danske ambassade i Kina.
Kæmpe overproduktion
En af Kinas store udfordringer er landets enorme stålindustri, der tegner sig for cirka halvdelen af den samlede stålproduktion i verden. Mange af stålværkerne bliver holdt kunstigt i live af staten, og det skønnes, at Kina producerer en tredjedel mere stål, end landet behøver. Samtidig er Kina verdens største forbruger af kulkraft, hvilket er en af årsagerne til landets enorme forureningsproblemer. Den kinesiske ledelse har bebudet lukning af en række kulkraftværker og indstillet opførelsen af flere nye værker, men det ændrer ikke på, at den kinesiske regering vil øge landets samlede kapacitet inden for kulkraft frem til 2020. Den kinesiske regering oplyste sidste år, at 1,8 millioner job risikerer at gå tabt ved at omstrukturere stål- og kulsektoren, hvilket den kinesiske premierminister, Li Keqiang, også kom ind på i sin åbningstale i søndags til folkekongressen. »Vi er nødt til at ofre hjælp til fyrede arbejdere, når der bliver skåret ned på overkapaciteten«, sagde han ifølge Wall Street Journal.
