Det er nok en overdrivelse at sige, Ma Jun er årsagen til, at den kinesiske regering er begyndt at gøre noget ved landets enorme forureningsproblemer. Men uden Ma Jun er det ikke sikkert, at regeringen i Beijing på den netop overstået Folkekongres i sidste måned ville have besluttet at lukke en stribe af landets værst forurenende kulkraftværker.
Ma Jun er en af Kinas mest respekterede miljøforkæmpere og er samtidig direktør for Institute of Public & Environmental Affairs (IPE), som er en kendt kinesisk miljøorganisation. Fra sit kontor i det centrale Beijing kan han se ud over store dele af den kinesiske hovedstad, men udsigten bliver skæmmet af den tåge af forurening, der ofte ligger hen over byen.
»Nogle dage kan forureningen virkelig være slem«, siger Ma Jun.
Kina er på mange måder et umådeligt modsætningsfyldt land. På den ene side forsøger regeringen at kontrollere, hvad de knap 1,4 milliarder indbyggere må læse, skrive, sige og mene. På den anden side er det også et land, som på nogle områder er mere åbent end selv Danmark.
For eksempel offentliggør de lokale myndigheder data i realtid om vand- og luftforureningen i deres eget område, samt hvor meget konkrete, navngivne fabrikker ned til hver enkelt time udleder af partikler og kemikalier.
Ma Jun har gjort disse informationer meget mere lettilgængelige for befolkningen.
I 1990’erne arbejdede Ma Jun som journalist for avisen South China Morning Post, og han udgav i 1999 bogen ‘China’s Water Crisis’, der var en af de første afgørende bøger om Kinas store forureningsproblemer.
Ma Jun vidste som journalist, at viden baseret på håndfast dokumentation kan være et effektivt magtmiddel, og derfor fik han den idé at begynde at indsamle og offentliggøre alle tilgængelige offentlige informationer om forureningsniveauet i de enkelte kinesiske provinser.
I 2006 grundlagde han Institute of Public & Environmental Affairs, og samme år offentliggjorde instituttet sit første digitale landkort, der viser omfanget af vandforurening i realtid i store dele af Kina. Kortet betyder for eksempel, at indbyggerne i en by kan tjekke det aktuelle forureningsniveau i den flod, som de lokale fiskehandlere får deres fisk fra.
Senere fulgte et kort for luftforurening, som bl.a. giver folk mulighed for at se, hvor usund luften er lige her og nu i deres egen by.
Ma Jun mener, at disse kort har været med til at skabe et pres på ikke bare den kinesiske centralregering i Beijing, men også på de lokale regeringer ude i de enkelte provinser.
»Vi udnyttede de nye muligheder, som internettets fremkomst gav, og derved lykkedes det os at skabe en gennemsigtighed og en borgerinddragelse, som man ikke tidligere havde haft«, siger Ma Jun.
I dag har hans institut desuden udviklet to nye kort, der - også i realtid - viser tusindvis af navngivne fabrikkers udledning af spildevand og farlige luftpartikler. Tallene holdes op imod de tilladte grænseværdier, og overstiger udledningen de gældende regler, bliver tallene vist i rødt.
Instituttet har også lagt kortene ind i en app, hvor man derudover kan tjekke, om forureningen i ens lokalområde er så slem, at det for eksempel er tilrådeligt helt at holde sig inden døre eller bære en maske, hvis man går ud.
App’en er blevet downloaded af over tre millioner brugere, og den gør det også muligt for brugerne selv at lægge billeder op af den forurening, de oplever.
Ma Jun siger, at titusindvis af mennesker har benyttet den mulighed.
»Den omfattende forurening er et af de spørgsmål, der optager befolkningen i Kina allermest. Forureningen truer den sociale stabilitet i Kina og er den hyppigste årsag til demonstrationer og protester. Men via vores app får folk en mulighed for at udtrykke sig uden at lave samfundsforstyrrende aktiviteter, hvilket både folk selv og samfundet i sidste ende er bedre tjent med«, siger han.
