Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Hver morgen ser Maud El-Sair ni hvide duer fra sit køkkenvindue.
De spreder sig ud over parcelhusene i Gadid, og om aftenen samles de igen tæt ved den jødiske kvindes hus.
»Jeg er sikker på, at det er engle. Hvis det ikke var for dem, ville ingen af os være her længere«, siger hun.
I det samme lyder der høje brag fra en mortergranat - en påmindelse om at Gadid ikke er noget helt almindeligt parcelhuskvarter. Mauds mobiltelefon ringer, det er hendes 10-årige søn, der er alene hjemme. Granaten er faldet meget tæt på huset.
