Flygtningepresset mod Europa vil fortsætte. Men vi har hverken enkeltvis eller på EU-niveau forberedt os på den kommende historiske udfordring. Det mener Ulrich Herbert, Tysklands førende migrationshistoriker.
»Massemigration er ikke bare et aktuelt problem. Det skal man ikke bilde sig ind. I sidste ende er flygtninge et udenrigspolitisk, ikke et indenrigspolitisk spørgsmål. Det er et udenrigspolitisk problem, at den økonomiske forskel på det rige Nord og det fattige Syd bliver større og større«, siger han.




























