Det nordkoreanske styre vil trodse USA og lave endnu flere prøveaffyringer med missiler, gør den nordkoreanske viceudenrigsminister Han Song-ryol klart i et interview med den britiske nyhedskanal BBC.
»Vi vil gennemføre flere missiltests på en ugentlig, månedlig og årlig basis«, siger han og truer med, at styret vil lave et »forebyggende atomangreb på vores egen måde og gennem vores egne metoder«, hvis USA planlægger et militært angreb på Nordkorea.




























