Allerede fra begyndelsen af Anden Verdenskrig indsamlede især besatte østlande som Polen, det daværende Tjekkoslovakiet og Kina bevismateriale på krigsforbrydelser. Bevismaterialerne blev smuglet ud og blev blandt andet anvendt under Nürnbergprocessen efter krigen, hvor nazister blev retsforfulgt for deres forbrydelser.
De mange dokumenter bliver nu for første gang gjort offentligt tilgængelige, skriver The Guardian. Det er Wiener Library, som i dag støtter forskning i Holocaust og folkemord, der åbner et online katalog, som der kan søges direkte i. Biblioteket blev stiftet i Amsterdam i 1934 og rykkede under krigen rykkede til London.


























