Emmanuel Macrons tilhængere jublede og skreg, da vinderen af det franske præsidentvalgs første runde søndag aften sprang op på scenen i en af hallerne i Porte de Versailles i Paris.
Det var en del af valgkampens velforberedte scenografi. Men det var ikke en del af drejebogen, at kandidatens hustru Brigitte blev hilst med taktfaste råb »Brigitte, Brigitte, Brigitte«, da hun stod på scenen ved siden af sin mand.




























