Efter korridorer med fotos af mænd med kulsorte ansigter og fotos af minernes snævre gange langt under de blomster og træer, der må have været klistret ind i et fedtet tæppe af sort sod, ligger den i en glasmontre.
Den guldring, som Johanna Elisabeth Albers fik sat på sin finger ved sit bryllup i 1920. Den syner lillebitte på puden derinde i kassen.




























