I teorien burde det ikke kunne lade sig gøre, at alle partier taber det samme parlamentsvalg. Men det var lige præcis, hvad der skete ved det britiske valg torsdag. Få havde forudset det udfald. Og dog. Lige op til valget afviklede de industrialiserede landes fælles tænketank, OECD, deres årlige ministermøde, der med Danmark som formand havde sat globaliseringen på dagsordenen. I to dage drøftede nogle af verdens mest avancerede økonomier, hvorfor det er gået så grueligt galt med globaliseringen, og hvorfor så mange af borgerne i de selv samme lande, der har haft allermest glæde af den liberale verdensorden og frie handel, nu vender sig væk fra internationalt samarbejde og stemmer på nationalistiske politikere.
Er globaliseringen god?
Det tema er Danmark af naturlige grunde stærkt optaget af. Få lande har nemlig fået mere ud af globaliseringen end netop os, og det er ingen overdrivelse, at det er den, der har gjort os både frie og rige. Derfor står vi også til at få de hårdeste smæk, hvis det internationale samarbejde, der holder den frie verden åben, sander til i snævre nationale interesser.
