En paladsrevolution i ledelsen hos de højrenationale finske regeringsdebutanter, De Sande Finner, har sendt finsk politik ud i et værdipolitisk kaos med udlændingepolitik i centrum.
I nordeuropæisk EU-sammenhæng har Finland siden foråret 2015 skilt sig ud ved at være det første land, hvor et højrenationalistisk parti med indvandring og EU-kritik som sine varemærker har siddet i regeringskoalition med to klassisk regeringsbærende borgerlige partier.




























