Uanset hvor meget Ali Abdel Aal svingede med den store gyldne klokke, havde det ingen effekt, og hans stemme, endnu mere ru og rusten end normalt efter tre dages ophedede debatter, kunne dårligt høres mellem tilråbene.
»Egyptisk, egyptisk, egyptisk«, lød det samstemmigt fra oppositionens rækker i den højre side af parlamentssalen, mens skældsord fra den modsatte side blandede sig med hinanden og blev til en højlydt summen af foragt.




























