Lige siden Donald Trump blev indsat som USA’s 45. præsident 20. januar i år, har rygterne svirret i de diplomatiske kredse. Hvem skulle være supermagtens næste ambassadør i Danmark og indtage den statelige embedsbolig Rydhave i Charlottenlund?
Først var der forlydender om, at det skulle være ingen ringere end tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens søn, Henrik Fogh Rasmussen.




























