Lyt til artiklen
Jeg vågnede ved, at den massive reol væltede med et brag. Umiddelbart efter faldt porcelænslampen ned fra bordet og gik i tusind stykker. Spejlet ramte gulvet i samme øjeblik, og min seng sejlede rundt i rummet. Det var få minutter før midnat. »Jordskælv. Åh nej, ikke igen«, nåede jeg lige at tænke, da min unge nabo begyndte at skrige. Jeg forsøgte at stå ud af sengen, men dejsede om på gulvet, fordi bygningen svajede så meget, at det var umuligt at stå oprejst. Sandra, min nabo, stod allerede ude foran elevatoren og rystede så meget, at hun næsten ikke kunne tale.
»Hvordan kommer vi ud?«, fik hun fremstammet. »Trapperne«, sagde jeg. »Ikke elevatoren«.
