Den sydkoreanske hovedstad, Seoul, må siges at have verdens farligste nabo.
Selve Seoul tæller 10 millioner mennesker, og regner man forstæderne med, skal man lægge yderligere 10 millioner oveni. Den nordkoreanske grænse ligger mindre end 60 kilometer væk, og med sit arsenal af ikke bare atombomber, men også konventionelle og biologiske våben vil Nordkorea kunne lægge Seoul i ruiner på en formiddag.



























