Det er et tilbud, de fleste store amerikanske byer kæmper om at få: Den store netforretning Amazon er på jagt efter lokaler eller en grund til et nyt hovedkvarter.
Det vil være en gave for enhver kommunekasse, for projektet vil indebære investeringer for milliarder af kroner, give op mod 50.000 nye arbejdspladser og få omsætningen i området til at stige. Ifølge Amazon selv, så har de afledte investeringer omkring det eksisterende hovedkvarter i Seattle været på omkring 236 milliarder kroner.




























