Blot en måned efter terrorangrebene i Barcelona og Cambrils, hvor 16 mennesker blev dræbt, er den spanske regering klar til at sende tusindvis af politifolk til Catalonien. Men formålet er ikke at bekæmpe terror.
Politifolkene skal forhindre folkeafstemningen om selvstændighed til regionen. Den spanske forfatningsdomstol har suspenderet afstemningen, mens retten undersøger de juridiske detaljer.




























