Et stort antal catalanske landmænd har indtaget dele af Barcelonas centrum med traktorer for at tilkendegive deres støtte til planerne om en stærkt omstridt folkeafstemning om Cataloniens løsrivelse fra Spanien.
Landmændene siger, at de vil beskytte valglokalerne ved søndagens planlagte afstemning, som de spanske myndigheder vil forhindre.




























