En 33-årig fransk mand og en 44-årig tunesisk kvinde er ved en appeldomstol i Tunesiens hovedstad, Tunis, blevet idømt fængselsstraffe for at opføre sig uanstændigt i offentligheden.
Det sker, efter at manden og kvinden i en bil blev stoppet af politiet i en forstad til Tunis 1. oktober. Parret hævder, de to blot krammede, mens politiet påstår, at de var nøgne og i gang med en seksuel handling.




























