Catalonien præsenterer sig på mange måder allerede som sit eget land.
På Skt. Annæ Plads i København står det catalanske flag foran ’Cataloniens regerings’ nyåbnede repræsentation i Danmark. Her er jeg inviteret til at tale med Raül Romeva, hvis titel oversat til dansk er: minister for udenrigsanliggender, institutionelle anliggender og gennemsigtighed. På et mødebord står flaget ved siden af de nordiske landes.




























