Omkring ti år før Joy Milnes mand blev diagnosticeret med Parkinsons sygdom, lagde hun mærke til, at han var begyndt at lugte anderledes. Der var tilsyneladende ingen forklaring på det. Hverken vask eller grundig tandbørstning kunne gøre noget ved det, og hun valgte at affinde sig med det i stilhed.
Ifølge Joy Milne lugter Parkinsons af moskus, der bruges i mange parfumer, men som i høje koncentrationer lugter af lort. For Joy Milne, der har en helt ekstraordinært følsom næse, var mandens nye lugt decideret ubehagelig.



























