En færge med 251 mennesker er kæntret ved Filippinerne, oplyser kystvagten i det asiatiske land.
Færgen er kæntret ud for den østlige kyst nær Real, der ligger 70 kilometer øst for Filippinernes hovedstad, Manila.
En redningsaktion med seks både er i gang, skriver nyhedsbureauet dpa. Mindst 100 personer skal være reddet.
»Vi vurderer, at vejret har spillet en stor rolle«, siger talsmand Armand Balilo til det franske nyhedsbureau dpa.
Færgen har licens til at have 286 personer om bord.
En storm er på vej mod området. Den ventes at ramme fredag.
Ifølge kystvagten sejlede færgen ud på et tidspunkt, da der ikke var stormvarsel i farvandet.
Myndighederne har opfordret filippinerne til at rejse tidligt hjem til jul, så de undgår det uvejr, der er på vej mod landet.
ritzau



























