En rund milliard kroner mere. Eller i hvert fald et meget stort trecifret millionbeløb.
Forsvarsforliget er endnu ikke forhandlet på plads, men de store summer er et godt bud på, hvor mange ekstra penge – over seks år – et stort flertal i Folketinget vil pumpe ind i cyberforsvaret af Danmark. En del af pengene skal dog bruges til at udvikle Danmarks egen evne til at spionere på lige fod med andre lande.




























