Den tidligere fodboldstjerne George Weah er udråbt som vinder af præsidentvalget i Liberia. Det oplyser formanden for landets valgkommission, Jerome Korkoyah, torsdag aften.
George Weah har fået seks ud af ti af de afgivne stemmer. Det viser optællingen efter anden runde af valget, der blev afviklet tirsdag. 98,1 procent af stemmerne er talt op.


























