Nordkorea har aflyst en fælles kulturel opvisning med Sydkorea op til vinter-OL.
Årsagen skulle være, at sydkoreanske medier har skrevet om den nordlige nabo i vendinger, der opildner til en 'fornærmende' folkestemning over for nordkoreanerne.
Det meddeler Sydkoreas ministerium for genforening mandag.
Opvisningen skulle have fundet sted 4. februar forud for vinterlegene, der begynder i Pyeongchang i Sydkorea 9. februar.
Den sydkoreanske regering kalder Nordkoreas beslutning 'meget ærgerlig'. Samtidig minder regeringen om, at nordkoreanerne bør leve op til alle de aftaler, der er indgået mellem de to lande.
ritzau
fortsæt med at læse




























