Historier om voldtægter er langt fra noget ukendt fænomen i Indien, men et nyt tilfælde, hvor en kun otte måneder gammel pige er blevet misbrugt, har alligevel skabt overskrifter og chokeret store dele af den indiske offentlighed.
Pigen blev stærkt blødende indlagt på et hospital i hovedstaden Delhi i søndags. Hendes forældre havde begge været på arbejde, og et andet familiemedlem havde passet hende. Ifølge dette medlem havde pigens 28-årige fætter på et tidspunkt leget med hende.




























