0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Foto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft

Hvert sekund af vores liv skal registreres og analyseres af kunstig intelligens

Verden er på vej ind i ’den forbundne æra’, hvor over-vågningskameraer, data fra vores brug af internettet og sensorer selv fra køleskabe følger hvert enkelt individ døgnet rundt. Det vil revolutionere verden, siger tech-firmaerne. Kritikerne frygter,at den totale overvågning vil føre til politisk misbrug og påvirkning af selve den måde, vi opfatter verden på. På verdens største teknologimesse i Las Vegas kunne man få et kig ind i fremtiden.

FOR ABONNENTER

ByHjernen har modtaget 9.863 alarmer om ulovlig adfærd i dag. 2.423 af dem er fanget på video, så myndighederne i den kinesiske by Hangzhou har nok at se til. Jeg står i Las Vegas og kigger mod fremtiden, og fremtiden er nu.

Er det her en tv-skærm af en totalovervåget storby i Kina?

Salgsassistenten fra Alibaba Group smiler bekræftende. Den blå skærm ligner noget fra Spielberg-filmen ’Minority Report’. Via kamera og computergrafik følger vi trafikmønstrene for 6,5 millioner kinesere, mens ByHjernen omdirigerer trafikken, så ambulancerne altid kører for grønt lys. Hvis luftforureningen stiger nær en skole, skubber ByHjernen trafikken længere væk for at beskytte børnene.

I venstre hjørne af skærmen fortæller ByHjernen om de tusindvis af alarmer om ulovlig adfærd, som er fanget via overvågningskameraer, der er sat op overalt i byen. På den måde kan bandemedlemmer og voldtægtsmænd, men også borgere, der parkerer ulovligt eller går over for rødt, nemt opspores og opsnappes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce