Når de går i brusebad, gemmer de vandet i en spand, så de har noget at vande blomster med. Når de går på toilettet, undgår de så vidt muligt at trække ud.
For mange indbyggere i den sydafrikanske millionby Cape Town er stort set alle dele af hverdagen præget af vandmangel, efter at bystyret i sidste uge indførte nye begrænsninger på vandforbruget, så hver indbygger nu maksimalt må bruge 50 liter om dagen.




























