Det lyder som en dårlig vittighed, at den landflygtige catalanske leder Carles Puigdemont har valgt at slå sig ned i Waterloo få hundrede meter fra, hvor kejser Napoleon led sit afgørende nederlag i 1815. For lige nu ligner manden, der i oktober sidste år udråbte en selvstændig catalansk republik med sig selv som den oplagte kandidat til præsident, en sikker taber.
Det burde få hans hovedmodstander, Spaniens regeringschef Mariano Rajoy, til at juble. Men han har intet at glæde sig over. Hans håndtering af den catalanske krise har været klodset, hans beslutning om at udskrive valg i Catalonien har ikke løst konflikten, og hans konservative Partido Popular er ved at blive overhalet af opkomlingen i spanske politik, det liberale Ciudadanos.
