Mindst 319 medlemmer af New Yorks politikorps (NYPD) har i perioden 2011 til 2015 beholdt deres job, selv om de har begået forbrydelser så alvorlige, at det skulle have ført til fyringer.
Det fremgår af flere hundrede sider hemmeligstemplede dokumenter, som netmediet BuzzFeed har modtaget fra en anonym kilde. Af dokumenterne fremgår det, at mindst 50 betjente har løjet under ed eller under interne undersøgelser.




























