I fjor strammede Ungarn grebet om landets ngo’er. En ny lov forpligtede alle ikkestatslige organisationer, som årligt modtager over 170.000 kroner fra udlandet, til at registrere sig som værende ’udenlandskfinansierede’. Dette prædikat skal fremgå tydeligt på deres hjemmeside, ligesom det skal trykkes på deres brochurer, plakater og lignende.
Kritikken fra EU faldt prompte. Og da Ungarn ikke ville rette ind, sendte Kommissionen sagen til EU-domstolen.




























