I nogle lange øjeblikke er den eneste lyd, man hører, kameraernes rytmiske klik. Så finder en uventet solstråle pludselig vej ned gennem de massive grå skyer over Hamburg og slår gyldne smut hen over vinduerne i giganten i floden foran os, Elbphilharmonien.
Det er næsten, som om den et år gamle bygning, der allerede hører til de mest berømmede i Europa, blinker til os. Synet udløser et stort suk af wow’er og ojj’er blandt en stor gruppe turister fra Japan. Lyden og synet ville have gjort Olaf Scholz stolt. Borgmesterens drømme om international berømmelse til sin by er opfyldt med endnu en triumferende rundtur i de sociale mediers manege på digitale fotos.




























