Den dag, Tatiana Vásquez tog den tunge beslutning om at forlade Venezuela med sin søn, står stadig for hende som en af de smerteligste i hendes liv. Med en baggrund i landets øvre middelklasse havde hun indtil for få år siden aldrig tænkt, at netop hun skulle blive et trist nummer i en absurd statistik. Hun, der havde en tæt familie, sit eget firma og et dejligt hjem.
Den trygge tilværelse er nu erstattet af et liv i ufrivilligt eksil i Chile, og 43-årige Tatiana er kun én af de millioner venezuelanere, der af nød og desperation har forladt landet med verdens største oliereserver. Heraf er mindst halvdelen rejst inden for de seneste to år og har skabt Latinamerikas største humanitære krise i mange år. Så omfattende er krisen, at den toppede dagsordenen på weekendens topmøde for præsidenterne på det amerikanske kontinent, der i usædvanlig hårde vendinger fordømte Venezuelas socialistiske regering for at svigte sin egen befolkning:
