Det var som at lam på græs eller teenagere, der mødte idolet. Kåde var de i hvert fald, de ellers ærværdige medlemmer af Europa-parlamentet, der flokkedes om præsident Emmanuel Macron efter hans store tale i Europa-parlamentet og nej, de skulle ikke tale med ham. De skulle have selfies eller bare klappe ham på skulderen, inden han blev ført ud af plenarsalen, hjulpet på vej af en parlaments-betjent, der stille, men med stor myndighed, førte præsidenten ud.
Efter tre en halv times debat, hvor Macron, uden at være så konkret som tidligere, talte sine EU-visioner op i en tid, der for ham minder om en borgerkrig, der kæmper om demokratiet.




























