Der stod han med ansigtets revner, ridser og buler lagt til rette som et stenskred af bister alvor. På forreste række i fronten af 5.000 gratulanter i Kreml, hvor hans bedste ven, Vladimir Putin, for fjerde gang skulle indsættes som præsident, gjorde den tidligere tysker kansler, Gerhard Schröder, klar til en varmhjertet lykønskning.
Flankeret af lederen af den russiske ortodokse kirke, patriarken Kirill 1. i forgyldt ornat og den russiske ministerpræsident Dmitry Medvedev og med en tidligere officer i Stasi, nu direktør for gasledningen Nord Stream bag sig.



























