Så er den gal igen. Ved de demonstrationer, der er bebudet i dag i Italien, vil Angela Merkel muligvis optræde henholdsvis i nazikostume, med Hitler-overskæg eller i burka på medbragte skilte. Sådan har den tyske kansler set sig afbildet, i henholdsvis landene syd og øst for Tyskland under den græske krise, finanskrisen og flygtningekrisen.
Den italienske regeringskrise repræsenterer på den måde ikke store retoriske nyskabelser: Igen er de onde og egoistiske tyskere skyld i alverdens ulykker. Og i den mere alvorlige ende står et klart: Europa gider simpelthen ikke høre et eneste Diktat aus Berlin længere.




























