Hvor mange kvadratmeter skulle en kommunistisk, jugoslavisk præsident have til at brede sig på, når han indimellem aflagde besøg på den anden side af vandet, nærmere bestemt New York?
418 kvadratmeter er det helt præcist ifølge New York Post, der beretter om en gammel, sagnomspunden herskabslejlighed, der i sidste måned blev solgt for den nette sum af 12,1 millioner amerikanske dollars. Det svarer til godt og vel 76,5 millioner danske kroner, som køberen - en finansmand fra Wall Street - naturligvis lagde kontant på disken.




























