I denne uge var jeg Bundestrainer i fodbold. Siddende på det tyske flags farver, gul, rød og sort, spredt ud over en bænk på Wittenbergplatz i Berlin sammensatte jeg holdet med brikker på et bræt til ære for tv-stationen Sat.1. Lidt af en drøm for en af os ’mandagstrænere’.
At jeg som dansker trods alt følte mig mindre kvalificeret til at skalte og valte med Tysklands verdensmestre, ignorerede min kollega fra Sat.1. En eller anden skulle rydde op i den nationale katastrofe og få det forbandede hold gjort klar til at slå Sverige i det opgør, som i Tyskland imødeses med noget nær frygt.
