Rusland indgår aftale med oprørere om våben og grænsepoliti

Lyt til artiklen

Syriske oprørere har indgået en aftale med russisk militær om en gradvis overdragelse af deres våben og om udstationering af russisk militærpoliti nær grænsen til Jordan.

Det siger Ibrahim Jabawi, som er talsmand for oprørerne, der omtaler et møde med russerne i en unavngiven by i det sydlige Syrien.

Oprørerne og Rusland forhandler også om en våbenhvile.

Fredag lyder det fra vidner på Jordans side af grænsen, at man kan se en kampvogn og andre militærkøretøjer med russiske flag. Det er nær grænseovergangen Nasib, der ligger 15 kilometer sydøst for byen Daraa.

Styrker loyale over for den syriske regeringshær er rykket frem mod oprørere ved grænsen til Jordan. Det har en befalingsmand for de prosyriske styrker bekræftet anonymt.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her