Det er den værste start på brandsæsonen i de seneste ti år, siger amerikanske eksperter om de ildstormene, som raser og raserer ved den amerikanske by Redding i det nordlige Californien.
»Vi er virkelig i de vilde vindes vold«, siger Jonathan Fox, som er brandchef i området.
Omkring 37.000 mennesker har været nødt til at forlade deres hjem, og over 500 bygninger er blevet ødelagt.
»Jeg var slet ikke klar over, hvor meget mit hjem betyder for mig«, siger en grædefærdig Gwen Oesch i en BBC-reportage.
Det er ekstreme forhold. Vi må udvise omhu og evakuere, evakuere, evakuere
Liz Williams sad fast sammen med sine børn i en trafikkø, som forsøgte at komme væk fra ilden.
»Jeg har aldrig oplevet noget så forfærdeligt i mit liv«, siger hun til nyhedsbureauet AP.
»Det virkede simpelthen som om, ilden lå parat til at springe ud fra buskene og sluge mig«, siger hun.
Stærke vinde bliver til ildstorme
Brandene er endnu ikke under kontrol.
»Vi er på ingen måde ude af skovene, vi har områder, som stadig er truede, og som bliver evakueret«, siger brandchefen Jonathan Fox.
Brandene i Shasta County, hvor Redding ligger, bliver opsuget af stærke vinde, som bliver til »ildstorme«, der river træer op med rode og vælter biler, skriver BBC.
I øjeblikket er kun fem procent af ilden under kontrol.
»Vi ser hvirvelvinde, som bogstavelig talt kan beskrives som tornadoer«, siger Ken Pimlott fra CalFire, som er det californiske beredskab.
Brand dræber fem i Californien under undtagelsestilstandIlden bliver pisket op til en hvirvelvind af de her stormvinde, som begynder at rotere og sprede varm luft, aske og ild.
»Det er ekstreme forhold. Vi må udvise omhu og evakuere, evakuere, evakuere«, gentager Ken Pimlott.
Enorme områder er brændt af
Mere end 3.400 brandmænd er i gang med brandbekæmpelsen ved Redding, og det lokale brandvæsen advarer om, at der er udsigt til varmt, tørt vejr resten af ugen.
De vilde brande ved Redding begyndte mandag morgen udløst af et uheld med en bil. Indtil videre er 48.000 hektar land brændt af. Et område større end byen San Francisco.
Alene i år er der afbrændt 196.092 hektar områder i Californien, skrev den californiske avis The Mercury News for nylig.
Det areal svarer til syv gange San Franciscos størrelse, ifølge avisen.
Når først de her brande starter, er de meget vanskelige at slukke
Det er mere end gennemsnittet de sidste ti år, som ligger på 111.490 hektar afbrændt land. Tallene er fra det amerikanske nationale brandovervågningscenter (NIFC) i Idaho.
Sidste gang store mængder af Californien brændte var i 2008, da en serie af tordenstorme udløste afbrændinger af et areal på 627.000 hektar. Tre gange så stort som i år.
Eftervirkninger af sidste tørkeperiode udgør en brandfare
Årsagen til dette års meget tidlige brændinger, oktober er typisk den meste brandfarlige måned i Californien, skyldes noget, mange borgere i delstaten troede lå bag dem nemlig tørkeperioden fra 2012 til 2017.
Vanvittige kræfter er løs: Se billederne fra brandene i CalifornienDet var den mest alvorlige tørke, siden Californien blev en stat i 1850, og perioden udtørrede og dræbte uendelige mængder af buske, lav vegetation og træer. Året endte dog med regn.
Vegetationen ligger nu som dødt materiale og udgør en enorm brandfare, siger brandeksperter til The Mercury News.
Når forskere kigger på fugtigheden i den døde vegetation, ligger den mange steder på kun 3-4 procent mod 10-20 procent i andre dele af USA.
Klimaforandringer er den nye virkelighed
Jessica Gardetto er talskvinde hos NIFC i Idaho. Hun siger, at det tørre klima og de varme temperaturer vil vare ved og vil akkumulere problemerne.
»Når først de her brande starter, er de meget vanskelige at slukke«, siger hun.
Den demokratiske californiske guvernør Jerry Brown har tidligere sagt, at vilde ildebrande næret af klimaforandringer er blevet den nye virkelighed, og at store brande nu »kan ske hvert år«.
fortsæt med at læse




























