Basir (til venstre) og Ashkan deler værelse og interessen for deres mobiltelefon. For asylansøgerne er mobilen deres eneste kommunikationslinje tilbage til familien i de lande, de har forladt.
På et gammelt hotel i en lille by i Småland bor 50 asylansøgere. De fleste af dem må regne med at blive smidt ud af Sverige, for det er slut med de åbne hjerters politik i nabolandet. Vi indleder en rejse gennem Sverige hos dem, alle lige nu taler om: de fremmede.
Ros-Mari Lundberg ser alt. Hendes blomsterbutik ligger perfekt på et hjørne af torvet, i en rundkørsel, som alle må passere for at komme igennem Vrigstad.
Alle kender Ros-Mari Lundberg. Skal man bruge blomster på disse kanter, stopper man hos hende. Der er ikke voldsomt meget andet at stoppe for i denne lille by.
Jeg skal ikke købe blomster. Jeg vil bare gerne høre, om Ros-Mari Lundberg fra sin fremskudte position har observeret noget ballade på grund af beboerne i det gamle lettere afskallede Hotel Granbacken, der de seneste tre år har fungeret som asylcenter. Var det ikke for træerne, kunne blomstersælgeren se derover.
»Jeg har ikke mærket særlig meget til dem«, svarer hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
