Den yderste højrefløj har det traditionelt med at udpege dens kritikere til at være dårlige og illoyale borgere. Da den kendte journalist og forfatter Roberto Saviano for alvor kritiserede den nye regerings voldsomme retorik mod migranter, reagerede Giorgia Meloni, lederen af det højreekstremistiske parti Fratelli d’Italia, ved at kalde ham en dårlig italiener.
Siden har indenrigsminister Matteo Salvini fulgt trop, og Roberto Saviano underskriver nu nogle af sine kommentarer i ugemagasinet L’Espresso som ’l’antiitaliano’ – antiitalieneren – som en sarkastisk finger til sine ultranationalistiske modstandere.




























