Hun springer rundt om de fire nynazister med sit kamera. Klik, klik. Hun er rigt tatoveret, har knaldrødt hår og et regnbuefarvet pridetørklæde stikkende op af en lomme. Hun skyder løs.
Nynazisterne nøjes med at knurre ad hende. En skyder tilbage med sit kamera mod den unge venstrefløjsaktivist.
»Hun vil ikke andet end at ødelægge tingene for os«, siger en af mændene, da kvinden er forduftet.
Hun er bare ude på at få dem ned med nakken, ligesom det meste af den etablerede, korrupte, løgnagtige, jødisk kontrollerede verden. Ligesom globalisterne. Eliten. The establishment. Alle er ude efter Nordiska Motståndsrörelsen (NMR), lader Pär Öberg forstå.
