Paven kalder præsters sexmisbrug af børn afskyeligt »Jeg deler kirkens skam og smerte«

Pave Frans sammen med den irske præsident Michael D. Higgins. Peter Morrison/AP
Pave Frans sammen med den irske præsident Michael D. Higgins. Peter Morrison/AP
Lyt til artiklen

I en tale i Dublin kalder pave Frans katolske præsters seksuelle misbrug af børn for »afskyeligt«, og han siger, at voldsom vrede mod kirkens fejl er berettiget.

Paven kalder også kirkens forsøg på at skjule og dække over skandalerne for »afskyelige forbrydelser«.

»Jeg deler kirkens skam og smerte over fejlen ved ikke at gribe ind over for det seksuelle misbrug«, siger han.

Den irske premierminister, Leo Varadkar, havde forinden i en tale på førstedagen af pave Frans' historiske besøg i Irland erklæret, at paven må handle som følge af skandalerne om katolske præsters misbrug af børn.

»Paven må sikre, at ofrene får retfærdighed«, siger Varadkar, som taler om kirkens »dystre historie præget af sorg og skam«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her