Tyfonen Mangkhut har forladt Filippinerne og hærger nu i det sydlige Kina. Bag sig efterlader den ødelagte marker og huse, jordskred og indtil videre 49 omkomne i Filippinerne. Et dødstal, som beklageligvis formentlig kommer til at stige de kommende dage.
Men skaderne er blevet mindre, end landet havde frygtet, og det kan man blandt andet takke et enormt stærkt lokalt beredskab for, siger Birgitte Bischoff Ebbesen, International chef i Røde Kors.




























